Leopardgekko

(Eublepharis macularius)



Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
Klasse: Krybdyr (Reptilia)
Underklasse: Diapsida
Overorden: Lepidosauria
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
Underorden: Øgler (Sauria / Lacertilia)
Familie: Gekkoer (Gekkonidae)
Underfamilie: Øjenlågsgekkoer (Eublepharinae)
Slægt: Eublepharis
Art: Leopardgekko (Eublepharis macularius)


Oprindelse

Leopardgekkoen hører hjemme i det sydøstlige Asien, nærmere betegnet landene Pakistan, Afganistan, Nordindien, Irak og Iran.

Habitat

Den lever i øde halvørken med sparsom græsbevoksning og i klippeørkenområder, men de undgår sandørkenområder. Områderne har det tilfælles, at temperaturen ofte er forholdsvis høj om dagen og falder igen om natten. Derfor ynder den at grave små huler under sten og klipper, hvor de sover om dagen.

Fysiologi

Leopardgekkoen tilhører underfamilien øjenlågsgekkoer (Eublepharinae). Modsat mange arter af gekkoer har den bevægelige øjenlåg. Det gør den istand til at blinke og sove med lukkede øjne.
Halen bliver ligesom Tykhalegekkoen (Hemitheconyx claudicinctus), der er en lignende gekkoart, brugt til oplagring af fedt i tilfælde af dårlige fødeperioder. Ligesom de fleste andre øgler har den en hale, som den kan kaste for at undslippe rovdyr. Det kan derfor være vanskeligt ved første øjekast at se forskel mellem hoved og hale på denne type gekkoer.
Leopardgekkoen har fået sit navn efter sine leopard lignende pletter på ryggen, bugen er hvidlig. Farverne på skindet er gul til lavendel med mørke tegninger, og ikke to Leopardgekkoer har samme mønster. Skindet er nobret og føles næsten som fløjel. Ligesom alle andre øgler skifter den ham, efterhånden som den vokser.
Mange gekkoer har tæer med talrige hudlapper dækket af tusindvis af hæftende hår (setae). Det er disse, som gekkoen benytter til at kravle på lodrette flader og lofter. Disse mangler hos Leopardgekkoen, de er tilpasset et liv som rovdyr på landjorden og har små klør for enden af tæerne.
Leopardgekkoen kan kønsbestemmes efter en alder på ca. 3 måneder. Hannen kan kendes på en kraftigere hoved- og kropsbygning. Derudover har den både 2 små buler ved haleroden, og en fremtrædende V-formet række af præanalporrer over samme sted. Hunnen har et sædgemme og kan derfor lægge flere kuld á 2 æg, efter blot én parring. Æggene begraves et lunt sted, og ligesom krokodiller bestemmes kønnet efter inkubationstemperaturen. Ved 32 grader C bliver de flest unger til hanner og ved 26 grader C bliver flest til hunner.
En Leopardgekko kan opnå en størrelse på op til 25 cm med hale og en alder på 20-30 år i fangenskab.

Adfærd

Leopardgekkoen er kendt for sit rolige væsen i fangenskab. De lader til at genkende deres ejere og har ikke noget imod at sidde på feks. skulderen i timevis. De skal virkelig provokeres før de bider. Derimod kan de tabe halen hvis de behandles hårdt.

Kampadfærd

Hannerne er territoriale og slås om dominans. Det gælder især også omkring parring, hvor hannerne også vil være dominerende mod et for få antal hunner i sit harem. Det optimale antal i fangenskab er 1 han til 3-6 hunner.

Fødeadfærd

Leopardgekkoen er et rovdyr (carnivore) og æder en stor variation af insekter. Selv små nyfødte museunger og lignende står på menuen. De er skumrings- og nataktive dyr, der som en løve sniger sig ind på sit byttedyr, for derefter at angribe det med sine stærke kæber. I fangenskab kan den voksne Leopardgekko spise af en skål eller ligefrem håndfodres. Derimod foretrækker ungerne at jage deres bytte.

Føde/Fodring

Leopardgekkoer æder især fårekyllinger, men vil spise et stort antal fødeemner. Græshopper, melorme, kæmpemelorme, voksmøllarver eller nyfødte museunger er gode ting at variere med i fangenskab, hvor melorme nok er det letteste at arbejde med og derfor ofte udgør hovedparten.
I fangenskab tilsættes fodret eller drikkevandet vitaminer. Derudover er det vigtigt at give Leopardgekkoer et kalktilskud. Hvor det hos andre gekkoarter må tilføres gennem fodret, vil den selv slikke kalkpulver af en skål, da den i naturen er vant til også selv at skulle skaffe kalk fra jorden. Hunner skal under dannelse af æg tilføres ekstra meget kalk.

Terrarium

Terrariet skal være af en god størrelse, omkring 250 liter til 2-3 Leopardgekkoer. Det skal indrettes med klippehylder eller store sten med en tyk bund af sphagnum, hvilket giver dyret mulighed for at anlægge huler.
Der er delte meninger om, hvorvidt de behøver UV-lys. Nogen mener, at det ikke er nødvendigt, da dyret er et nataktivt, mens andre mener, at det stadigt er nødvendigt for dannelsen af visse vitaminer, og andre igen at det er nødvendigt for kalkoptagelsen.
De trives bedst med en temperatur på 25 grader C i den kolde ende af terrariet og 32 grader C i den varme ende. Det gøres lettest med en varmelampe, som også gør det mulig at iagttage dyret om aftenen, når den er aktiv. Daglængden sættes til 14 timer med en timer.
Luftfugtigheden skal ligge på 50 til 65 %, og det er vigtigt, at der findes en smule fugtige områder i terrariet, da det er nødvendigt for et sundt hamskifte. Hvis der er for tørt, har huden besvær med at falde af især fødder, og i værste tilfælde kan de miste tæer. Derfor skal terrariet jævnligt overdouches.

Opdræt

Mange mener, at en kuldeperiode, som skal simulere vinterhvile, giver de bedste resultater, når det gælder opdræt. Perioden skal vare omkring 8 uger, med en dagslængde på 8-9 timer og temperatur på 24 grader om dagen og 18 grader om natten. Når hunnen har lagt sine æg, lægger man sikkert mærke til, at alt bundmaterialet er skrabt sammen i den ene ende af terrariet. Æggene placeres derefter oftest i en inkubator.

Forsæt rundturen